Børge Nielsen — Streitkräfte · IT · Sozialpädagogik. Drei Bereiche, dieselbe Disziplin: das System verstehen, präzise dokumentieren und eine Lösung schaffen, die andere nutzen können.

LA2 - Metode- og refleksionsredskab til fremme af trivsel og forebyggelse af voldsomme episoder

LA2 er et samtale- og refleksionsredskab, der har til formål at fremme trivsel og nedbringe voldsomme episoder. Metoden bygger på et samarbejde mellem borger og fagprofessionel, hvor der er et fælles fokus på at undersøge og inddrage borgerens indefra-perspektiv - det vil sige borgerens egen oplevelse af trivsel, belastninger, håb, drømme, ressourcer, netværk og mestringsstrategier.

Dernæst støtter LA2 de fagprofessionelle i at videreudvikle deres fælles faglige tilgang med afsæt i borgerens oplevelser. Dette sker via et udefra-perspektiv, hvor faglig viden og erfaring bidrager til at kvalificere den støtte, der gives i situationer med udfordringer.

Metoden er inspireret af både Low Arousal-tilgangen og recovery-tilgangen og har vist gode resultater i praksis: På tværs af bosteder, hvor LA2 er blevet implementeret, er antallet af voldsomme episoder faldet markant. Erfaringen viser, at mennesker i trivsel sjældent udøver vold - og at løsningen derfor ligger i at samarbejde med borgeren og anerkende denne som erfaringsekspert i eget liv.

Kompetencer opnået:

• Anvendelse af refleksionsværktøjer, der sætter borgerens egne oplevelser i centrum
• Evne til at arbejde med trivsel som en forebyggende faktor i hverdagen
• Faglig forståelse for indefra- og udefra-perspektivets betydning i relationer og pædagogiske indsatser
• Indsigt i hvordan borgerinddragelse og recovery kan omsættes til konkret praksis
• Praktisk erfaring med at forebygge voldsomme episoder gennem dialog og samarbejde.

Opbygning:

• fællesdelen (pædagoguddannelsens grundfaglighed)
• tre specialiseringer
• valgfrie områder
• det tværprofessionelle element
• praktikuddannelsen
• bachelorprojektet

Vidensgrundlag

Pædagoguddannelsen er professions- og udviklingsbaseret. Uddannelsen er således baseret på viden fra videnskabelige discipliner, forskning og udviklingsarbejde på fagområderne samt på udviklingstendenser inden for det pædagogiske beskæftigelsesområde. Den studerende bliver kvalificeret til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede funktioner. Den studerende skal gennem studiet arbejde med at håndtere og vurdere forskellige typer af viden og kunne reflektere over grundlæggende præmisser for vidensproduktion.

Informationskompetencer

Den studerende skal gennem uddannelsen tilegne sig kendskab til og overblik over pædagogfaglig viden og de vidensproducenter, der findes inden for professionens mange praksisfelter. Den studerende skal have færdigheder i og kompetencer til at finde/søge teorier, forskning, udviklingsviden og metoder om og for pædagogisk praksis samt viden om, hvor og hvordan pædagogfaglig viden i samfundet produceres, formidles og kommunikeres. Informationssøgning og udvikling af informationskompetencer integreres i undervisningen i løbet af uddannelsen. Den studerende skal endvidere kunne forholde sig kritisk i forhold til den mængde information, der skal bearbejdes til professionsfaglig viden i forbindelse med studiet.

Grundfagligheden - modul 1: I pædagogikkens verden - på opdagelse

Modulet retter sig mod etablering, vurdering og evaluering af pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling. Modulet introducerer til grundlæggende pædagogisk teori, forskellige pædagogiske paradigmer samt centrale pædagogiske begreber som dannelse, læring og didaktik. På baggrund heraf arbejder den studerende med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en pædagogisk aktivitet, der involverer de praktiske/æstetiske områder.

Grundfagligheden - modul 2: Køn, seksualitet og mangfoldighed

Modulet indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familieformer. Helt centralt står socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, institutionelle og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur. Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis. Denne viden indgår som et professionsvidens- og praksisbaseret bidrag til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn.

Grundfagligheden - modul 3: Individ og fællesskab

I modulet arbejdes der med menneskers individuelle og sociale udvikling i pædagogiske miljøer. Modulet vægter en færdigheds- og handleorienteret tilgang, idet den studerende afprøver og didaktisk begrunder arbejdet med forskellige praktiske/æstetiske, sproglige og kommunikative områder med fokus på udvikling af inkluderende fællesskaber.

Grundfagligheden - modul 4: Pædagogen som myndighedsperson

Modulet fokuserer på pædagogisk praksis’ ydre rammer, indre betingelser og de opgaver pædagogen skal håndtere som myndighedsperson. Ud fra et pædagogisk-sociologisk, pædagogisk-psykologisk, socialfagligt-juridisk og sundhedspædagogisk perspektiv tematiseres pædagogens håndtering af, refleksioner over og kommunikation af det pædagogiske ansvar over for børn, unge og voksne. Helt centralt står viden om de politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for myndighedsudøvelsen. Disse baserer pædagogisk praksis på et medborgerskabsperspektiv, konventioner og lovgivning. Der indgår viden om den myndighed pædagogen tildeles til - også ud fra et risikoperspektiv - at varetage opgaver i forhold til tidlig indsats, forebyggende arbejde samt tegn på mistrivsel. Denne viden skal kunne anvendes til at varetage professionel skriftlig, verbal, nonverbal og digital kommunikation med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder.

1. praktik, Pædagogens grundfaglighed

Modulet retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Pædagogisk arbejde er først og fremmest relationsarbejde i forhold til de konkrete brugere. Gennem praktikken øves og læres relationsarbejde løbende i forpligtigende faglige fællesskaber. Kompetencemålet for 1. praktik er, at den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

Grundfagligheden - modul 5: Samskabelse og medborgerskab

Modulet retter sig mod pædagogisk viden og handlekompetence omkring samskabelse og medborgerskab. Modulet indeholder viden om velfærdssamfundets globale og lokale udvikling og den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle kontekst for pædagogisk arbejde og dette arbejdes forhold til og samarbejde med tilgrænsende professioner. Denne viden bringes i anvendelse gennem planlægning, gennemførsel, dokumentation og evaluering af et pædagogisk praksisforløb, med fokus på samskabelse med relevante parter og udvikling af pædagogiske miljøer og aktiviteter, der bidrager til medborgerskab og demokratisk dannelse.

Grundfagligheden - modul 6: Professionel dømmekraft, viden og etik

I modulet arbejdes med den studerendes viden om og erfaringer med professionel dømmekraft i pædagogisk praksis. Modulet retter sig mod pædagogers professionshistorie, værdier og menneskesyn i pædagogisk praksis, professionsetik, pædagogiske grundsyn og vidensformer. Modulet har fokus på, at den studerende får mulighed for at inddrage egne erfaringer fra praksis i analysen af forholdet mellem pædagogisk teori og praksis.

Specialisering i social- og specialpædagogik - modul 7: Pædagogisk arbejde med mennesker i udsatte positioner

Modulet retter sig mod børn, unge og voksne med særlige behov, mennesker med sociale vanskeligheder, mennesker med psykiske/fysiske funktionsnedsættelser og beskæftiger sig med special- og socialpædagogiske paradigmer, vidensformer og metoder. Helt centralt i modulet er samspillet mellem samfundsmæssige vilkår, individuelle forudsætninger og udviklingsmuligheder. Centrale tematikker knyttet til de problemstillinger, der skal håndteres i det pædagogiske arbejde, kan være: Medborgerskab, marginalisering, magt, etik, livskvalitet, deltagelse, selvbestemmelse, inklusion/eksklusion, forebyggelse, autonomi, mestring, sundhedsfremme og recovery.

2. praktik, Specialisering i social- og specialpædagogik

Praktikken retter sig mod pædagogisk arbejde med børn og unge med særlige behov og personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller sociale vanskeligheder, herunder pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemålet er, at den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og på den baggrund kan gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag.

Specialisering i social- og specialpædagogik - modul 8: Professionsviden og forskning

Modulet tager et historisk, etisk og videnskabeligt udgangspunkt i social- og specialpædagogisk praksis. I modulet fokuseres på viden om social- og specialpædagogikkens historiske og aktuelle udfordringer, etiske dilemmaer og aktuelle paradigmer i relation til social- og specialpædagogisk arbejde og praksis med mennesker i udsatte positioner. I modulet kombineres det historiske udgangspunkt med viden om, hvordan videnskabelige metoder - herunder evidensbaserede metoder - indgår i social- og specialpædagogikkens teori og praksis.

Valgfag - medier og digital kultur (modul 9)

Modulet sætter fokus både på mediers og digitale kulturers samt kulturelle udtryksformers betydning for et bredt udsnit af de pædagogiske brugergrupper, her i blandt børn i dagtilbud, skoleelever, unge, brugere og borgere i det senmoderne samfund og antager et dobbelt sigte. Modulet belyser medietemaer, digital kultur og kulturelle udtryksformer i et etisk og samfundsmæssigt perspektiv. Herunder indgår digitale kulturers og andre kulturelle udtryksformers indflydelse på pædagogisk praksis og de dilemmaer der kan opstå heri. Modulets andet sigte retter sig mod de studerendes tilegnelse, viden og kompetencer i planlægningen, udførelsen og evalueringen af pædagogiske processer og didaktiske forløb gennem inddragelse af digitale værktøjer og andre redskaber inden for de to valgmodulers fagområder og fokus.

Det tværprofessionelle element - modul 10: Samarbejde på tværs

Modulet har fokus på at fremme helhedsorienterede løsninger på tværs af professioner og sektorer med henblik på at skabe forandring og værdi for relevante målgrupper. På modulet arbejdes der med potentialer og dilemmaer i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og pædagogens særlige faglighed, rolle og ansvar i opgaveløsningen. Der arbejdes med de politiske og juridiske rammer for og procesredskaber og kommunikationsmetoder til at fremme det tværprofessionelle samarbejde. Helt centralt står viden, værktøjer og metoder, der understøtter involvering af relevante samarbejdspartnere og inddragelse af brugergrupper i innovations- og samskabelsesprocesser.

3. praktik, Specialisering i social- og specialpædagogik

Praktikken retter sig mod pædagogisk arbejde med børn og unge med særlige behov og personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller sociale vanskeligheder, herunder samarbejdsrelationer i, og udvikling af, social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemålet er, at den studerende gennem udvikling af pædagogisk praksis kan understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører.

Valgfag - medier og digital kultur (modul 11)

Modulet sætter fokus både på mediers og digitale kulturers samt kulturelle udtryksformers betydning for et bredt udsnit af de pædagogiske brugergrupper, her i blandt børn i dagtilbud, skoleelever, unge, brugere og borgere i det senmoderne samfund og antager et dobbelt sigte. Modulet belyser medietemaer, digital kultur og kulturelle udtryksformer i et etisk og samfundsmæssigt perspektiv. Herunder indgår digitale kulturers og andre kulturelle udtryksformers indflydelse på pædagogisk praksis og de dilemmaer der kan opstå heri. Modulets andet sigte retter sig mod de studerendes tilegnelse, viden og kompetencer i planlægningen, udførelsen og evalueringen af pædagogiske processer og didaktiske forløb gennem inddragelse af digitale værktøjer og andre redskaber inden for de to valgmodulers fagområder og fokus.

Specialisering i social- og specialpædagogik - modul 12: Identitet og fællesskab

Modulet har fokus på de tre målgruppers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber - herunder forholdet mellem individ og fællesskab. Helt centralt i modulet står inklusions-, eksklusions- og integrationsprocesser og rehabiliterende indsatser. På modulet arbejdes der med at inddrage udvalgte udtryksformer i pædagogiske indsatser og processer, som fremmer trivsel, udvikling, livskvalitet og deltagelse for målgrupperne og undersøgelser af alternative måder at handle på i pædagogisk praksis i forhold til specifikke målgrupper. I modulet indgår rammebetingelser for menneskers udvikling og det socialpolitiske og retslige grundlag for udøvelsen af social- og specialpædagogik.

4. praktik, Undersøgelsespraktik

Praktikken retter sig mod den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling inden for den studerendes specialisering. Bachelorprojektets problemstilling danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. I bachelorpraktikken:

• Indsamler den studerende empiri i forhold til en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter.
• Skaber den studerende i samarbejde med praktikstedet grundlag for udvikling

Lærerkurset har til formål at ruste deltagerne til rollen som lærer ved Forsvarets uddannelsesinstitutioner gennem udvikling af viden, pædagogiske færdigheder og professionelle holdninger. Kurset kombinerer teoretisk indsigt med praktisk træning og refleksion.

Kompetencer og indhold:

• Anvendelse af Forsvarets pædagogiske principper i undervisning og formidling
• Vurdering, tilpasning og udvikling af uddannelsesplaner og undervisningsforløb
• Forståelse og anvendelse af indlæringsteorier, didaktiske modeller og undervisningsmetoder
• Målbeskrivelse af læring inden for viden, færdigheder og holdninger i integrerede forløb
• Anvendelse af Interaktive Undervisningsprogrammer (IUP) som læringsteknologi
• Styrkede færdigheder i kommunikation, relationsarbejde, klasseledelse og samarbejde
• Praktisk træning i instruktørrollen, bl.a. gennem brug af intern TV og selvkonfrontation som refleksionsmetode
• Indsigt i principper for kontrol, eksamen og karaktergivning i en forsvarsfaglig kontekst

Oversergentuddannelsen er en mellemlederuddannelse i Forsvaret, der kvalificerer deltageren til at varetage både operative og uddannelsesmæssige ledelsesopgaver. Uddannelsen kombinerer teori og praksis med fokus på situationsbestemt ledelse, kommunikation, opgaveløsning og faglig formidling.

Ledelsesudvikling og problembehandling:

• Analyse af forudsætninger for ledelse på eget niveau, herunder socialpsykologiske faktorers betydning
• Udvikling af personligt syn på lederrollen og dets konsekvenser for ledelsesudøvelse
• Fokus på menneskesyn og dets ledelsesmæssige implikationer
• Forståelse for effektiv kommunikation og håndtering af kommunikationsproblemer
• Kendskab til motivationsfaktorer og nyttiggørelse af individuelle ressourcer
• Evne til at observere adfærd og give konstruktiv feedback
• Kompetence i at omsætte ordrer og instrukser til praktisk, situationsbestemt opgaveløsning
• Træning i målsætning og strukturering af opgaver via problembehandling
• Forståelse for etablering af hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem ledere og medarbejdere
• Fokus på personlig autoritet, accepteret ledelse og beslutningseffektivitet

Uddannelseslære og undervisningsplanlægning:

• Udarbejdelse af fagplan og målbeskrivelser for undervisningsforløb
• Udvikling af kontrolprøver i relation til opstillede læringsmål
• Strukturering, sekvensering og planlægning af undervisningsindhold
• Formulering af lektionsmål og udarbejdelse af lektionsoversigter
• Valg af undervisningsmetoder og organisationsformer med udgangspunkt i integreret uddannelse
• Kendskab til forskellige former for uddannelseskontrol: kontrolarter, kontrolformer og prøvetyper
• Karaktergivning med fokus på skalaer og systematisk vurdering af præstationer

Sergentuddannelsen kvalificerer deltageren til at varetage rollen som leder, vejleder og underviser. Uddannelsen kombinerer praktisk ledelsestræning med grundlæggende pædagogik og gruppepsykologi og svarer til et alment voksenpædagogisk grundkursus.

Ledelses- og uddannelseslære:

• Viden om menneskets psykologiske grundfaktorer: personlighed, følelsesliv, motivation, intelligens, tænkning og psykiske variationer
• Forståelse for gruppedannelse og gruppedynamik, herunder roller, normer, sanktioner og holdningsdannelse
• Indblik i psykologiske faktorer, der påvirker individets og gruppens optræden i uddannelses- og ledelsessammenhænge
• Træning i lederskab og samspillet mellem leder og gruppe, med fokus på kommunikation, samarbejde, trivsel og arbejdsklima
• Anvendelse af centrale undervisningsmetoder: undervisningssamtalen, eksercermetoden, makkermetoden og opgavemetoden
• Viden om indlæringsteori: betingelser for læring, læringsformer, læringsforløb samt fremmende og hæmmende faktorer
• Principper for didaktisk brug af lærestof, undervisningsmateriel, hjælpemidler og faciliteter
• Planlægning og gennemførelse af lektioner med efterfølgende kontrol og vurdering af læringsudbytte - både mundtligt og skriftligt.